Vi leder efter udviklere der både kan tænke logisk, og er indstillet på at der skal arbejdes hårdt for at få det maksimale ud af praktikopholdet.
Titlen som praktikant er ikke særlig glamourøs, men hos Pandi Web er det et af de bedste jobs du kan få. Praktikanter får lov til at lave alle de sjove fejl. Vi sætter pris på det arbejde praktikanterne bidrager med, og vi giver dem rigtige opgaver og ansvar fra dag ét – og vi sender dem ALDRIG ud efter kaffe.
Praktikanterne er her for at hjælpe med at løse de samme problemer som alle andre på kontoret, og fortjener derfor samme respekt. De fleste af vores ansatte startede i øvrigt som praktikanter, så hvis du gør det godt, er der gode muligheder for at få et job efter praktikken.
80% af alle i Pandi Web har enten været i praktik eller elever i virksomheden inden de blev ansat. Her er hvad de siger om deres oplevelse af praktikopholdet hos Pandi Web.
Patrick Tofteng
Praktikant, 2015
Patrick var 10 uger i praktik som en del af sin uddannelse som Webudvikler fra CPH Business. Han er i dag ansat som Front end udvikler i Pandi Web.
Nicklas Andersen
Praktikant, 2014
Nicklas var 10 uger i praktik som en del af sin uddannelse som Datamatiker fra Københavns Erhvervsakademi. Han er i dag driftsansvarlig og medejer i Pandi Web.
Har du stadig ikke fået svar på alle dine spørgsmål, skal du være velkommen til at skrive til os på [email protected].
Vi søger lige nu